Krakow

Polens kulturelle centrum og Zakopane ved Tatra bjergene

Nogen mener, at Krakow er Polens smukkeste by, og det er der god grund til. Vil du også se byens historiske skatte og verdensberømte museer, så tag med og oplev Polens kulturelle centrum, som summer af liv og turister fra hele verden. På rejsen besøger du bl.a. den 700 år gamle saltmine Wieliczka, som i dag er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Vi fortsætter rejsen til den utroligt smukke, sydlige del af Polen. Vi indkvarteres i byen Zarkopane, som er smukt beliggende ved foden af Tatra bjergene. Byen er kendt for dens farverige og gamle traditioner, som afspejler sig i alt fra træarkitektur, til dans, musik, specielle madretter og folkekultur.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Aftensejltur på Wisla floden i Krakow
• Wieliczka Saltmine og jødiske bydel
• Utrolig hyggelig, smuk og afslappende  tømmerflåde sejlads
• Wieliczka – 700 år gammel statue • Smuk tømmerflåde sejltur • Historisk besøg i Auschwitz

Pris fra:
6.499,-
Dage:8
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet • Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus • Dygtig og rutineret chauffør • Erfaren dansk rejseleder • 7 overnatninger med morgenbuffet • 7 x middag / buffet • Aften med folklore musik i Zakopane • Entre og rundvisning i Auschwitz • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Dagsprogram

Hent program

1. dag:  Afrejse
Efter opsamling kører vi via Tyskland, Hamburg, Berlin og Cottbus til overnatning i Polen, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

2. dag:  Wroclaw og Krakow
Vi fortsætter til Wroclaw - en af Polens største og ældste byer. Du ser den gamle bys markedsplads med ”salt torvet”, hvor man i gamle dage solgte syltede fødevarer samt de to charmerende byhuse Hans og Grethe, Rådhuset og Skt. Anna kirke. I Wroclaw er der tid på egen hånd til at spise frokost og indånde universitetsbyens varme atmosfære. Først på eftermiddagen fortsætter vi til Krakow og vores hotel, hvor vi skal bo de næste 3 nætter.

3. dag:  Krakow og sejltur på Wisla floden
I dag skal du opleve vores spændende værtsby på en byvandring til fods. Krakow er en af Europas ældste universitetsbyer, og den rummer betydelige kunstskatte og historiske bygninger fra alle epoker, og i alle stilarter. På Wawel Højen ser du kongeslottet, og besøger Katedralen, hvor næsten alle Polens konger blev kronet. Videre forbi den lille Skt. Adalbert kirke – den ældste kirke i byen, Sukiennice, klædehallerne, det skæve Rådhustårn og Mariakirken. Resten af dagen kan du på egen hånd lære byen at kende. I aften sejltur på Wisla floden.

4. dag:  Wieliczka Saltmine og jødiske bydel
Vi tager på halvdags udflugt til den verdensberømte, over 700 år gamle, Wieliczka saltmine, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Her træder du ind i en helt unik eventyrverden med underjordiske gange, små søer og store kapeller med usædvanlige monumenter – alt udhugget i saltklipper. På vej tilbage kører vi via den jødiske bydel – Kazimierz. I Kazimierz ser du Oskar Schindlers fabrik, synagogen og resterne af ghettomuren. Eftermiddagen er fri, og vi mødes igen til en fælles middag. Aftenen byder på mulighed for jødisk Klezmer musik.

5. dag:  Tømmerflåde sejltur
Vi forlader Krakow og kører mod den smukke nationalpark Sromowce Nizne. Her skal du på en 2 timers tømmerflåde sejltur på Dunajec floden. En smuk naturoplevelse med de flotte Pieniny bjerge i baggrunden, høje kalkstensklipper og betagende landsbyer. Vi fortsætter til Zakopane, Polens skisportscenter beliggende ved den polsk-slovakiske grænse. Her er en fantastisk udsigt over Polens højeste bjerge, Tatra med Rysy, som er 2.499 m. høj. Zakopane er byen med en unik stemning, flot pyntede bjælkehuse, farverigt kræmmermarked, og et af de sidste steder i Polen, hvor man stadigvæk kan se borgere klædt i de håndsyede traditionelle folkedragter.

6. dag:  Zakopane
Dagen står på sightseeing i Zakopane, hvor du ser en helt unik arkitektur. Vi spadserer ad Krupowki, som er hovedgågade i byen med mange hyggelige caféer, restauranter og et kræmmermarked, hvor man kan købe lokale specialiteter, som f.eks. fåreost, uldtrøjer, hjemmelavet marmelade, smykker og kunsthåndværk. Du kan komme med skinnebussen til Gubalowka (ca. 30 PLN). Herfra kan du beundre den fantastiske udsigt over Zakopane og Tatra bjergene. Om aftenen nyder du en spændende lokal middag med optræden af folkloremusikere.

7. dag:  Auschwitz
Med mange skønne oplevelser fra de sidste par dage, kører vi nordpå for at besøge Auschwitz Museum. Museet er et af de mest berømte i verden. Den tidligere koncentrationslejr blev oprettet af tyskerne under 2. Verdenskrig. Vi fortsætter til vores hotel, hvor vi sammen nyder den sidste aften og middagen på hotellet.

8. dag:  Hjemrejse
Så er vores rejse til Krakow og Zakopane ved at være slut. Efter morgenmaden forlader vi hotellet, og kører hjem til Danmark efter en fantastisk, spændende rejse.

DIVERSE
Entreer på udflugter (ca. priser): Sejltur Wisla floden  ..................................................PLN  55,Klezmer musikkoncert  .............................................PLN  35,Wieliczka Saltmine  ...................................................PLN 100,Tømmerflåde sejltur  .................................................PLN  60,

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
3 / 6 Krakow
Hotelliste tilsendes Krakow Mere end 8 6.499,- Bestil
2 / 9 Krakow
Hotelliste tilsendes Krakow Mere end 8 6.499,- Bestil

Hotel

EmediateAd