Skip to main content

Nordjylland – det bedste fra toppen af Danmark! 

 

5 dages bustur med mange måltider og entréer inkluderet

Natur, by og hav gør Nordjylland til et ideelt valg for en oplevelsesrig ferie, hvor mange spændende oplevelser venter.

På Danmarks nordligste spids, Grenen, oplever vi det fascinerende syn, når man ser de to have, Skagerrak og Kattegat mødes. Ved Skagen har vi idylliske Gamle Skagen, den tilsandede Kirke, imponerende Råbjerg mile og stemningsfyldte Skagen havn, hvor fiskespecialiteter nydes fra en bænk på kajen.

Læsø, Kattegats perle, byder velkommen med en fantastisk rundtur til den særprægede Sønder Kirke, besøg på saltsyderi med produktion på gammeldags manér og den idylliske gamle tanggård, Uldgården.

Vi bor i Frederikshavn – byen med mange flotte skulpturer samt Krudttårnet, kirken med altertavle af Michael Ancher og kommandantboligen.

Højdepunkter:
✓ Oceanarium - klumpfisk og sæler
✓ Den genfundne Bro
✓ Den historiske Hvidsten Kro
✓ Skagens berømte lys
✓ Unikke kulturoplevelser
✓ Sandormen og Grenen

✓ Læsø med Saltsyderiet

Dagsprogram
1. dag: Udrejse, ”Den genfundne Bro”, Østkysten og Pikkerbakken
2. dag: Skagen, Gl. Skagen og Grenen
3. dag: Udflugt til Læsø
4. dag: Nordsøen Oceanarium
5. dag: "Gutterne på kutterne”, Hanstholm, Thyborøn og Vorupør
Hurtigsøgning

Opsamling

07.00  Nymølle Kirke
07.10   Madeskov, busstop
07.25   Sønderborg, parkeringsplads ved Alsion
07.55   Åbenrå, afkørsel 70 - samkørselsplads v/Cirkle K
08.15   Hammelev (Haderslev), afkørsel 68 v/OK
08.45   Kolding, Bramdrupdam v/samkørselspladsen
09.15   Vejle, afkørsel 60 v/Bilkas parkeringsplads m/langtidsparkering (hjemkørsel kun til Kolding)
09.45   Horsens, Q8 ved Lund (hjemkørsel kun til Kolding)

Dagsprogram

  • 1. dag: Udrejse, ”Den genfundne Bro”, Østkysten og Pikkerbakken

    Når alle er ombord i bussen, sætter vi kursen mod ”Den Genfundne Bro” ved Østbirk. Broen er et stykke ingeniørkunst fra 1899 som i 85 år har været gemt af vejen i en dæmning. Ved broen er der også tid til et rundstykke og en kop kaffe.
    Efter frokost på Hvidsten Kro går turen via Mariager Fjord, Hadsund, langs østkysten over Limfjorden ved Hals til Pikkerbakken, det nye udsigtssted ved Bangsbo Fort. Her nyder vi den flotte udsigt ind over Frederikshavn og til Hirsholm, og hvor man ved godt sigt også kan se til Læsø. Ved Pikkerbakken ligger også det militære område Bangsbo Fort, hvor vi kan se et par af fortets kanoner inden vi kører til indkvartering på det familieejede Hotel Jutlandia. Middagen spiser vi på hotellets restaurant på 6. sal med udsigt over havnen.

  • 2. dag: Skagen, Gl. Skagen og Grenen

    Vi skal på en herlig udflugt til Skagen. Bussen bringer os senere via Gl. Skagen til Grenen, hvor man med Sandormen kan køre det sidste stykke på stranden helt ud til hvor Kattegat og Skagerrak mødes.
    Vi går en spændende byrundtur i Skagen og oplever byens særprægede stemning blandt de små gule huse med stormsikre tage.
    Efter frokostpausen er der god tid til besøg på et af byens spændende museer. Det kan være Skagen Museum, Anna og Michael Anchers hus eller Drachmanns hus der frister. Eller måske en slentretur på havnen. Mætte af dagens indtryk kører vi tilbage til vores hotel, hvor middagen venter.

  • 3. dag: Udflugt til Læsø

    Fra Frederikshavn sejler vi til Kattegats perle - Læsø. Fra Vesterø Havn kan dagens ø-rundtur begynde. Vi oplever bl.a. Sønder Kirke, en af øens smukke og særprægede kirker med bl.a. kalkmalerier fra 1500-tallet. Derefter til Salt-syderiet, hvor der fremstilles groft havsalt på gammeldags manér. Vi kører til Læsøs ”hovedstad”, Byrum med det 17 m høje udsigtstårn, her holder vi også frokostpause. Videre til besøg hos Uldgården, hvor der fremstilles uldprodukter i alle afskygninger. Vi gør også ophold ved øens berømte museum, den idylliske gamle tanggård, Museumsgården, der er opført med det for Læsø så særprægede tagdække af tang. Derefter går turen til den østlige del af øen, hvor vi gør ophold ved øens flotte strand, Danzigmann. Videre gennem
    Østerby Havn og Læsø Klitplantage tilbage til Vesterø, hvor der om eftermiddagen er afgang tilbage mod Frederikshavn.
    Sejltur til Læsø er ikke inkl. – bestilles sammen med rejsen kr. 200,-

  • 4. dag: Nordsøen Oceanarium

    Vi starter turen tidligt og kører til Hirtshals hvor vi skal besøge havnen og Nordsøen Oceanarium. Vi starter med en rundvisning på havnen. Guiden fortæller havnens historie og om arbejdet på havnen. Nordsømuseet er intet mindre end Europas
    største akvarium, Oceanariet, med 4,5 millioner liter vand. Her kan vi opleve Nordsøens farverige og fascinerende undervandsliv med fisk, sæler og hajer. Vi skal se dykkeren fodre sæler hvorefter vi får frokost i caféen inkl. 1 drikkevare. Efter frokost fodres klumpfisk og andre fisk i Oceanariet og der vil være tid til at opleve museets udstillinger.
    Fra Nordsømuseet gør vi, på turen tilbage til Frederikshavn, holdt for eftermiddagskaffe ved Bindslev Gl. Elværk og fisketrappe ved Uggerby Å.

  • 5. dag: ”Gutterne på kutterne”, Hanstholm, Thyborøn og Vorupør

    Vi forlader hotellet. men oplevelserne er ikke forbi endnu.
    Havet ud for den jyske vestkyst har altid været et befærdet og yderst farligt farvand - et hav og en
    kyststrækning, der gennem hundredvis af år har kostet store menneskelige og økonomiske tragedier i form af skibsforlis og strandinger.
    På Torup Strand kæmper ”Gutterne på kutterne” en brav kamp for at bevare kystfiskeriet og måske vi kan være heldige at se en af “Gutterne” på stranden. Her kan vi følge med i livet på stranden, og måske se hvordan man hiver en kutter på land. I ”Gutternes” røgeri er der mulighed for at købe forskellige kold- og varmrøget fisk med hjem.
    I Hanstholm besøger vi Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, en enestående museumsbunker, der under krigen rummede en af de 4 store 38 cm kanoner. Tid til en rundtur i det helt unikke frilandsmuseum omkring de store bunkeranlæg.
    Langs kysten forbi Vorupør, en kystby og et fiskerleje med knap 600 indbyggere. Der er stadig erhvervsfiskeri med kystbåde fra åben strand, som trækkes op på landingspladsen med spil. Området kendes også for sine høje klitter, hvoraf havet
    hvert eneste år spiser mere og mere.
    Fra Agger med færge til Thyborøn, hvor vi kommer forbi Sneglehuset, som en enkelt mand gennem et helt liv har dekoreret med millioner af snegle og skaller. Måske der bliver tid til en is inden vi fortsætter videre langs kysten hjemad.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
25/8BusSønderbor Seniorklub - NordjyllandMere end 85.600,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotel Jutlandia
Hotel Jutlandias direktør Camilla Frost er barnebarn af hotellets bygherre, og der er således tale om et familiedrevet hotel, hvor der lægges stor vægt på gæstfrihed. Hotellet er byens hotel i Frederi...
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.