Donau til "Jernporten"

4 stjernet krydstogt gennem 5 lande og 4 hovedstæder
Donau står som en af de vigtigste af Europas floder og har i årtusinder bragt liv, handel, oplevelser og kultur med på sin vej, skabt nogle af Europas smukkeste byer, og betagende naturscenerier. Glæd dig til at opleve Jernporten, hvor strømmen er tvunget ind i en smal kanal mellem næsten lodrette klipper, Karpaterne på den ene side og Balkanbjergene på den anden. Østrigs sofistikerede og elegante hovedstad, Wien, hvor den gamle bydel med Hofburg og den gotiske katedral, Stephansdom, venter. I Beograd kan du nyde godt af det store udbud af restauranter, som frister med retter til billige penge og det solrige Bratislava med den gamle bydel, Staré Mesto, UNESCO fredet natur samt besøg i det berømte kloster Stift Melk.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Udflugt til Stift Melk, Østrigs berømte kloster
• Prøv den lækre Sacher-torte på café i Wien
• Byrundture i Wien, Budapest, Bratislava og Beograd
• Besøg Strudel restaurant i Budapest
• Mød H.C. Andersen i Bratislava
• Passage ved Jernporten – fantastisk oplevelse

Pris fra:
15.799,-
Dage:13
• Ophold i dobbeltværelse/kahyt kat. M1 med bad og toilet • Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus • Dygtig og rutineret chauffør • Erfaren dansk rejseleder • 10 overnatninger med morgenbuffet • 2 overnatninger med morgenbuffet på ud- og hjemrejse • 12 x middag (heraf en gallamenu) • 9 x frokost/frokostpakke • Apfelstrudelshow el. lign om bord • Kage eller natmadssnack på skibet • Velkomstdrink på skibet • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Dagsprogram

Hent program

1. og 2. dag: Afrejse mod Passau og Donau
Efter opsamling fortsætter vi til overnatningshotellet. Næste morgen kører vi via Nürnberg og Regensburg og ankommer midt på eftermiddagen til Passau, som ligger smukt, hvor floderne Inn og Ilz møder Donau. Her venter vores skib DCS Amethyst. Efter indkvartering nyder vi en god middag.

3. dag: Stift Melk - Wachau
Om morgenen ankommer vi til Wachau i Østrig. Der er udflugt til ”Stift Melk”, Østrigs største og et af verdens mest berømte klostre. Herefter frokost på skibet, imens det sejler videre gennem det magisk smukke område Wachau, som er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. De bløde bakker overstrøet med vinmarker, som kan ses så langt øjet rækker, de middelalderlige små byer og Donaus flodbredder gør det hele til et uforglemmeligt sted at være.

4. dag: Donauknæet og Budapest
Om morgenen kommer vi forbi Esztergom i Ungarn. Vi sejler hurtigt videre og nyder den smukke sejltur. Ved ”Donauknæet” slår floden nogle vældige sving, inden vi ankommer til Budapest midt på dagen. Efter frokost skal du på byrundtur i bus, først på Pest-siden med den imponerende Helteplads, den tidligere paradegade Andrássy Út, Operaen, St. Stephan kirken, Parlamentet og TV-huset. Efter frokost Buda-siden med Borghøjen, Kongeslottet, den smukke Kæde-bro, Fisker-bastionen og Mathias-kirken. Dernæst Gellért bjerget med Frihedsgudinden, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over byen. Afgang fra Budapest sidst på aftenen.

5. dag: Vinbyen Villany
Vi ligger til ved Mohács, en lille by med 18.000 indbyggere. I 1911 var der flere end 56.000 indbyggere, men efter 2. Verdenskrig mistede byen sinstrategiske betydning. Vi tager ud til vinbyen Villany, hvor hovedgaden næsten udelukkende består afvinkældre og hvorderbl.a. produceres noget af det bedste rødvin i Ungarn. Her er der gode muligheder for at få gjort nogle gode vinindkøb. Vi er tilbage på skibet til frokost og sejler videre.

6. dag: Passage af Kapaterne / Jernporten
Vi er nået til en af rejsens højdepunkter – turen gennem Jernporten. Du oplever undervejs hvordan kløftens sider snævres ind og Jernporten passeres. Det er det sted på Donau, hvor strømmen er tvunget ind i en smal kanal mellem næsten lodrette klipper, som består af Karpaterne på den ene bred og Balkanbjergene på den anden. Af og til hører du lyden af andre flodkrydstogtskibe eller godt lastede pramme, men for det meste er her ganske stille. Fra dækket får man det smukkeste syn, når skibet glider forbi klipperne. Bjergenes skønhed og passagen gennem Jernporten er en imponerende og storslået oplevelse, som ikke kan beskrives, men skal opleves! Jernporten var oprindelig et vandkraftprojekt, hvor der blev opført to dæmninger mellem Rumænien mod nord og Jugoslavien (Serbien) mod syd.

7. dag: Beograd
Tidlig ankomst til Beograd, hovedstad i Serbien. Byen ligger, hvor Savafloden munder ud i Donau. Du skal på en spændende tur rundt i byen, hvor du ser Republikpladsen, den gamle fæstning Kalemegdan og Skt. Sava-kirken, der ligger på det højeste punkt i byen og er den største af sin slags i den ortodokse verden og yderst imponerede set udefra. Herefter er der tid på egen hånd inden frokost, til at indsnuse den spændende by. Vi sejler videre mens frokosten nydes.

8. dag: Udflugt Pusztaen eller nyd dagen på skibet
I dag er der mulighed for en tur på Ungarns puszta – det store flade landbrugsområde ved Kalocsa, på 75.000 hektar der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Den store ungarske slette er et kulturlandskab, der er blevet bevaret intakt. Her har husdyr græsset gennem årtusinder, og talrige folkeslag er migreret gennem Karpaterne og har slået sig ned her. I dag er der næsten ingen fastboende på pusztaen, men fra april til oktober sætter hundreder af kvægopdrættere deres dyr på græs. Efter besøget på stepperne, hvor vi også skal opleve et traditionelt hesteshow, kører vi videre til Kalosca, der er en af Ungarns ældste byer og en af de vigtigste paprikaproducerende byer.

9. dag:  Bratislava
Vi ankommer til Bratislava i Slovakiet efter frokost. Bratislava er musikkens by, og her har Mozart, Haydn, Beethoven, Rubinstein og Hummel optrådt. Du skal på en smuk byvandring i byens historiske centrum. Sidst på eftermiddagen sejler vi atter mod Østrig.

10. dag:  Wien
Vi har hele dagen i Wien, så der er god tid til at nyde den smukke by. Om formiddagen er der byrundtur, hvor du bl.a. ser Schönbrunn, Operaen, Hofburg, Parlamentet, Det gotiske Rådhus, Børsen og Karlskirken. Sidste del af byrundturen foregår til fods i Wiens gamle bydel. Efter frokost er der tid på egen hånd. Vi sejler fra Wien sidst på aftenen, så der er tid til at nyde byen, også efter middagen.

11. dag:  Linz
Vi sejler hele dagen og kan bare slappe af og nyde de smukker panoramer. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Linz, og efter middagen vil der være mulighed for en gåtur i byen.

12. dag:  Afsked med DCS Amethyst
Efter morgenmad tager vi afsked med skib og besætning, for igen at sætte kurs mod hjemlige himmelstrøg. Overnatningshotel i Midttyskland.

13. dag:  Hjemkomst
Sidst på eftermiddagen ankomst til Danmark.

NB! Forbehold for ændringer i rejseplanen  Pga. ændringer i vandstanden på Donau kan  sejlturen helt eller delvis erstattes af buskørsel og indkvartering på hotel.

DIVERSE
I Tyskland, Østrig og Slovakiet benyttes Euro og i Serbien dinarer. Ombord på skibet benyttes Euro.
Drikkepenge ombord ca. 30,- EUR pr. person (anbefales).
Det er muligt at tilkøbe forskellige drikkevarepakker ombord på skibet.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Stift Melk ......................................................................EUR 13,-
Pusztaen inkl. hestetur, frokost og drikkevarer........ DKK 200,-

FLYV PÅ BUSREJSE
Tilslut dig busrejsen med fly til og fra München. Du møder gruppen på skibet i Passau. Kontakt Panter Rejser for nærmere info om pris og rejserute med fly.

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
4 / 8 Donau til Jernporten
DCS Amethyst Mere end 8 15.799,- Bestil

Hotel

DCS Amethyst

DCS Amethyst

****
DCS Amethyst 4* er et moderne 3 dækker skib, og alle kahytter er udvendige med vindue eller fransk altan, indrettet med bad og toilet, føntørrer, tv og safe. De er ca. 15 m2 og er ...
EmediateAd