Skt. Petersborg

Oplev storbyerne Stockholm, Helsinki og Tallinn undervejs

De fleste ved, at Skt. Petersborg er et mekka for kunst- og kulturelskere. For alle, som værdsætter storslået skønhed, paladser, guld og kunst.

Hvad de færreste er klar over er, at byen også byder på anderledes, inspirerende og mere jordnære oplevelser – som at nyde lokale specialiteter i solskin på smukke pladser, med livlige russere og levende musik.

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer dig med til Rusland – uden visumansøgning – med garanti for anderledes, autentiske oplevelser i en by, der ikke findes magen til noget andet sted i verden. Vi sejler fra Stockholm mod Skt. Petersborg og tilbage igen. Vi er så heldige undervejs, også at gøre stop i de fantastiske storbyer Helsinki og Tallinn, som vi også skal opleve og udforske.

• Erfaren rejseleder og dygtige dansktalende lokalguider
• Katarina-paladset, bedårende rokoko i blåt, hvidt og guld
• Vinterpaladsets imponerende samlinger af kunstskatte
• Peterhof, Ruslands svar på Versailles med pragtfulde springvand
• Folklore forestilling på Nikolay paladset
• Udflugter og entreer i St. Petersborg og omegn inkl. i prisen

• Ingen visumansøgning!
• Rejs med bus og skib fra Stockholm
• Mulighed for fly

Pris fra:
11.499,-
Dage:8
✓ Ophold i dobbeltværelse/kahyt med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Erfaren dansk rejseleder med fra Danmark
✓ Dansktalende lokalguide i Skt. Petersborg
✓ Mellemovernatning på udrejse inkl. halvpension
✓ 4 overnatninger i indvendig kahyt
✓ 4 x morgen- og aftenbuffet ombord på skibet
✓ 2 overnatninger på hotel Moskva med morgenbuffet
✓ 2 x middag på hotel eller restaurant i Skt. Petersborg
✓ 2 x frokost i Skt. Petersborg
✓ Turistvisum 72 timer til Rusland
✓ Alle nævnte udflugter inkl. entreer i Skt. Petersborg
✓ Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Efter opsamling går turen over Øresund til Sverige og via Linköping, hvor vi overnatter. Middag på hotellet.

2. dag: Stockholm
Vi kører gennem de flotteste landskaber med vidtstrakte skove og de skønneste søer. Stockholm ligger ud til kysten i den svenske skærgård på 14 øer og holme og er forbundet med 57 broer. Du oplever bl.a. Stockholms berømte og charmerende gamle bydel, Gamla Stan, vagtskiftet ved Stockholms Slot og Vasa museet. Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på skibet, som skal sejle dig videre mod Helsinki og Skt. Petersborg. Vi spiser middag ombord, og nyder udsejlingen gennem den smukke svenske skærgård.

3. dag: Ankomst til Helsinki
Efter god tid til morgenbuffeten, ankommer skibet sidst på formiddagen til Helsinki. Her kører vi en lille byrundtur. I Helsinki skal vi se Sibelius monumentet, den imponerende Tempelkirke og Domkirken. Du får tid på egen hånd i byen, inden vi igen skal ombord på skibet, som sejler os videre til Skt. Petersborg. Du nyder udsejlingen, mens du spiser middag. Måske skal du se et flot show i aften eller være heldig i casinoet! Turistvisum for besøg i Rusland udleveres på skibet.

4. dag: Skt. Petersborg, Peter & Paul fæstningen og Eremitagen
Morgenbuffet ombord på skibet, inden vi ankommer til Skt. Petersborg. Du bliver modtaget af vores dansktalende lokalguide, som tager dig med på rundtur i byen. Peter den Store grundlagde Peter & Paul fæstningen på en lille ø i Neva floden. Fæstningsværket blev bygget af svenske krigsfanger og russiske slaver – ca. 20.000 mand var involveret i det ambitiøse byggeri. Peter & Paul Katedralen er begravelseskirke for de russiske zarer fra Peter den Store til Nikolaj II og dennes familie. I 2006 blev kejserinde Dagmar genbegravet her. Efter frokost fortsætter vi til Eremitagen, også kaldet Vinterpaladset. Det blev opført i 1700-tallet og fungerede som vinterresidens for den russiske zarfamilie helt frem til revolutionen i 1917. Med mere end tre millioner kunstgenstande er museet et af verdens vigtigste kunstmuseer. Det er imponerende at gå gennem de mange paradesale og private gemakker fra zartiden. Vi kører til hotellet og spiser middag.

5. dag: Peterhof – Ruslands Versailles
Zarens sommerresidens, Peterhof, er Ruslands svar på Versailles. Det vidunderlige kompleks byder på flere store parker, et pragtfuldt fontænesystem, Grand Palace, Monplaisir Paladset og en række mindre pavilloner og bygninger. Det var i Peterhof, at danske prinsesse Dagmar for første gang satte fødderne på russisk jord. Du spadserer i parkerne og nyde de verdensberømte springvand. Om aftenen kører vi til folklore forestilling på Nikolay paladset – en typisk russisk og flot forestilling.

6. dag: Katarina Paladset i Pusjkin
25 km fra Skt. Petersborg finder vi Pusjkin – eller Katarina Paladset. Det prægtige rokoko-palads i blåt, hvidt og guld ligger i en enorm landskabelig park og er overdådigt at skue. Af den prøjsiske Kong Fredrik Wilhelm fik Zar Peter den Store en imponerende gave, nemlig et helt kammer udsmykket med rav. Det oprindelige ravkammer eksisterer ikke længere, men det kan i dag opleves i en rekonstruktion, som ikke lader fortidens pragt noget efter. Sidst på eftermiddagen må vi desværre forlade Skt. Petersborg og gå ombord på vores krydstogtskib.

7. dag: Tallinn og byrundtur
Først på formiddagen ankommer skibet til Tallinn, hvis navn på estisk betyder ”Danskerbyen”. Vi kører en byrundtur i bussen, hvor du blandt andet besøger Paritia. Her ser du den olympiske landsby, som dannede rammen, da Sovjetunionen afholdt OL i 1980. Vi kører videre til Kardiorg Parken og Amfiteatret, og til slut tilbage til den gamle bydel, hvor du nu skal på en gående byrundtur i den gamle bydel, som er næsten uændret siden Middelalderen. Tallinns historie er spændende, og rejselederen fortæller, mens du passerer den gamle bymur med de middelalderlige fæstningstårne, domkirken, opstandelseskirken, den smukke russisk-ortodokse katedral ”Alexander Nevsky”, det gamle rådhus og stedet, hvor Dannebrog faldt ned under Valdemarslaget i 1219. Gaderne er stejle med toppede brosten, så tag gode sko på! Der bliver tid på egen hånd i byen, inden bussen kører os tilbage til skibet. Vi sejler det sidste stykke videre til Stockholm, og nyder igen en dejlig buffet ombord.

8. dag: Stockholm og hjemrejse
Vi ankommer hen på morgenen til Stockholm, og herefter går turen ned igennem Sverige, og tilbage til Danmark. En dejlig og oplevelsesrig rejse lakker mod enden, og vi når vores hjembyer i løbet af aftenen.

DIVERSE
I Rusland benyttes Rubler og i Estland og Finland Euro. Svenske kronor i Sverige
Rejseforsikring er obligatorisk på rejsen
Medbring el-adapter
Husk gode sko

VISUMFRIT RUSLAND
På denne rejse er visum til Rusland ikke nødvendigt, da vi opholder os under 72 timer i landet.
 

Opsamling

Jylland Afrejse Hjemkomst
Ålborg, samkørselsplads v/ afk. 26 - Th Sauersvej ** * *
Haverslevkrydset v/ McDonalds * *
Randers, v/ Randershallen * *
Århus, Musikhuset 05.10 02.00
Skanderborg Station 05.30 01.35
Lund, Q8 Tank v/ afk. 56 06.00 01.15
Vejle, Borgvold 06.30 01.00
Vejen, v/ McDonalds 07.15 00.15
Hammelev (Haderslev), afk. 68 v/ OK ** 08.00 23.30
Bramdrupdam, samkørselspladsen v/ afk. 63 - Kokholm ** 08.30 23.00
Fredericia Banegård, Jernbanegade ** 09.00 22.30
     
Fyn    
Odense, Dalum Hallen, Mejerivej 1 10.00 21.45
Nyborg, Knudshoved v/ Monarc 10.30 21.15
     
Sjælland     
Korsør, Q8 Tank v/ afk. 43 10.45 20.45
Slagelse, Trafikcenter v/ afk. 39 (bagved) 11.00 20.30
Ringsted, Klostervangen, Bus P v/Outlet 11.30 20.00
Ølby, S-Station ** 12.00 19.30
København, Ingerslevsgade v/DGI 13.15 19.00
     
* Egen transport:
Betyder tilskud til togbillet eller mulighed for at køre selv til nærmeste opsamlingssted. Vi ønsker at tilbyde vores gæster flest mulige opsamlingssteder og undgå lange opsamlingsruter. Derfor er der mulighed for tilslutning med tog, vi giver tilskud til togbilletten, eller tilskud til benzin og evt. broafgift. Tilskuddet fratrækkes ved bestilling. Såfremt der er tilstrækkelig tilslutning fra afrejsesteder med * vil opsamling blive med bus. Dette oplyses ca. 8 dage før afrejse, hvis det bliver aktuelt.
     
** Mulighed for langtidsparkering.    

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
27 / 8 Skt. Petersborg
Skt. Petersborg rundrejse Mere end 8 11.499,- Bestil

Hotel

Skt. Petersborg rundrejse

Skib Princess Anastasia har flere restauranter, barer, toldfri butik, spa, fitnesscenter, skønhedssalon, biograf samt flot aftenshow med Skt. Petersborg Music Hall Ballet Teater. Hotel Hotel Mo...
EmediateAd