Sydhavsøerne

Brug lattermuskerne i selskab med Nykøbing Faster Revyen.

Vi kommer til at opleve flot natur, herregårde, danske broer og sunde. Lolland og Falster ligger som et par frodige, grønne øer midt i den blå Østersø. Her er himlen høj, kystlinjen lang og skovene dybe. Lolland-Falster rummer store naturrigdomme i et afvekslende landskab. Der er endvidere gode shopping muligheder lige fra brugskunst til tøj mm. Turen byder på masser af gode oplevelser; vi skal bl.a. besøge Vordingborg, Maribo og have en sjov aften i selskab med Nykøbing Falster Revyen.

Pris fra:
3.299,-
Dage:3
• Kørsel i moderne 4* turistbus • 1 x broafgift Storebæltsbroen • 1 x færgeoverfart Spodsbjerg/Tårs. • Dansk rejserleder • 1 x rundstykke og kaffe/the på udrejsedagen • 2 x overnatning på Hotel Søpark • 2 x morgenbuffet • 1 x aftenbuffet • 1 x 2/3 retters menu i Nykøbing Falster Revyen • Billet til Nykøbing Falster Revyen i bedste kategori • Entre til Stevnsfortet excl. rundvisning • Buskørsel i forbindelse med udflugter • Skat, moms, parkeringsafgifter og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Ingen transport
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Udrejse - Maribo Domkirke
Turen går til Fyn, forbi Odense, H.C. Andersens fødeby, over Svendborg og videre til det naturskønne Tåsinge, der ikke uden grund kaldes ”Danmarks Have”. Undervejs nydes morgenmaden i bussen. Vi fortsætter til Spodsbjerg, hvorfra vi sejler til Tårs på Lolland. En dejlig sejltur på knap 1 time. Fra Tårs kører vi ad smukke veje til Maribo, hvor vi besøger den gotiske Maribo Domkirke. Her ligger Leonora Christine begravet. Der er aftensmad på hotellet.
 
2. dag: Lolland rundt og Revy
I dag skal vi rundt på Lolland, Danmarks 4. største ø, også kendt som ”pandekageøen” på grund at det flade terræn. Lolland oplevede omkring år 1900 et stort økonomisk opsving i forbindelse med opstart af dyrkning af sukkerroer, der den dag i dag stadig er en vigtig afgrøde på øen. Vi kommer forbi Fuglsang samt Aalholm, som er en af de gamle gårde. Videre forbi Holeby og gennem Søllested, undervejs kommer vi forbi flere af øens store herregårde. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Aftenen står i revyens tegn. Vi har de bedste billetter til revyen, og inden da har vi nydt en lækker middag.
 
3. dag: Gåsetårnet, Kalvehave og Stevnsfortet
Efter morgenmaden venter nye oplevelser. Vi kører over Storstrømsbroen til Vordingborg, hvor vi besøger Gåsetårnet med den forgyldte gås på toppen og ruinerne fra den gamle borg. Herfra videre over Kalvehave til Møn, inden turen går op mod Stevnsfortet. Den Kolde Krig påvirkede enhver, der levede i perioden. På Koldkrigsmuseum Stevnsfort minder vi dig om en historie, som du måske kan huske, men slet ikke kender. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år var man her døgnet rundt klar til krig. I dag kan du på en guidet tur opleve det underjordiske fort, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Herefter går turen via Storebæltsbroen mod Fyn og Jylland.

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
21 / 8 Sydhavsøerne, Würth Senior Klub
Hotel Maribo Søpark 6 3.299,- Bestil

Hotel

Hotel Maribo Søpark

Hotel Maribo Søpark

***
Hotellet er centralt beliggende i Maribo med skøn udsigt over Maribo søerne. Dejlige værelser med bad/toilet, tv, telefon og gratis internet. Hyggelig terrasse og pejsestue. Der er...
EmediateAd