Prag - Nordböhmen og Tjekkiet

Ved floden Elben ligger byen Usti nad Labem, som er hovedstad i Nordböhmen, Tjekkiet.
Byen bærer præg af sin tyske fortid og hed engang Aussig. I dag er stort set alle indbyggere tjekkiske, og der er en lokal og hyggelig atmosfære i byen. Fra hotellet er der ca. 1 km til floden Elben, hvor man kan sidde på café og nyde landskabet og floden.
Besøg på et af de utallige øl-bryggerier med rundvisning og smagsprøver er et ”must”, når man er turist i Nordböhmen.
Heldagstur til Tjekkiets hovedstad Prag er også på programmet. Her er der ophold og rundvisning i den historiske bydel med alle de smukke bygninger og seværdigheder.
Vi besøger også den i særklasse smukke by Dresden.

Højdepunkter
✓ Usti nad Labem
✓ Sejltur på Elben
✓ Prag med byrundtur
✓ Folk aften i Prag
✓ Dresden med byrundtur
✓ Bryggeribesøg med smagsprøver
✓ Besøg i Theresienstadt

Status:
Ring til os

Dagsprogram

1. dag: Afrejse og ankomst Usti nad Labem
Efter opsamling kører vi til Tyskland og videre sydover til den tjekkiske grænse. Herfra er der ikke langt til vores hotel i UstinadLabem. Efter indkvartering er der middag.

2. dag: Prag – den gyldne stad
Prag -en af de smukkeste byer i Europa ligger ca. 1 times kørsel fra hotellet. Rundturen i byen foregår dels i bus men mest til fods. Vi hører om Prags og Tjekkiets historie og ser selvfølgelig nogle af byens mange seværdigheder, Rådhuspladsen, Teyn kirken, Skt. Nikolaj kirken og krudttårnet. Vi ser også Prags kæmpemæssige Borgområde Hradcany, Den gyldne Gade med de bittesmå huse og Prags store domkirke St. Vitus. Der bliver også tid på egen hånd, inden vi skal opleve en klassisk tjekkisk folklore aften med lokal tjekkisk middag og underholdning.

3. dag: Theresienstadt, sejltur på Elben og bryggeribesøg
I dag besøger vi Theresienstadt, der er bedst kendt for sin rolle under 2. verdenskrig som koncentrationslejr, har dog historie helt tilbage til 1780. Her byggede det østrigske kejserrige et fort der skulle beskytte dem mod fjender. Det kom dog aldrig til at spille nogen rolle, men blev brugt som fængsel til politiske fanger og soldater. Under 2. verdenskrig blev det overtaget af Gestapo, og byen Terezinblev hegnet ind til en ghetto for jøder. Efter det historiske besøg skal vi på en sejltur på Elben. En smuk tur der giver en fornemmelse af Elbens store betydning for området. Vi kører langs Elben tilbage til UstinadLabem, hvor vi besøger et lokalt bryggeri og smager på det gode tjekkiske øl sammen med ensen frokost, resten af dagen fri og kan bruges i denne skønne by.

4. dag: Dresden
Vi skal på rundvisning i den kulturelle by Dresden der kaldes ”Tysklands Firenze”. Her skal vi opleve de historiske bygningsværker, som efter de voldsomme bombardementer i 1945 nu igen er rejst i den gamle hovedstad og knejser om muligt med endnu større pragt end førhen. De flotte imponerende og historiske bygninger, med pragtslottet Zwinger, den store og smukke Semper Opera og Frauenkircheligger langs Elbens flodløb og er alle en kulturhovedstad værdig. Vi besøger også Heidekirkegården, som ligger i det nordlige Dresden. Kirkegården ligger smukt i skoven, og der er mulighed for at gå en tur, hvor man kan se mindesmærker for de forskellige koncentrationslejre og de ukendtes gravplads. Hvert år mindes ofrene for luftangrebet på Dresden d. 13.-14. februar i 1945, med kransenedlæggelse på kirkegården. Derefter retur til UstinadLabemog middag på hotellet.

5. dag: Hjemrejse
Vi tager afsked med vores hotel og kører mod Tyskland og videre nordpå til den danske grænse, hvor vi gør et stop for grænsehandel. Vi er hjemme hen på aftenen.

Diverse
I Tyskland benyttes Euro og i Tjekkiet tjekkiske Koruna