Skip to main content

Vietnam - Fantastisk rundrejse på 16 dage

Tag med på en uforglemmelig rejse til det sydøstasiatiske land Vietnam - kontrasternes land. Det ufattelige smukke land byder på smaragdfarvede bugter, irgrønne rismarker, landsbyer hvor tiden går sit eget tempo, og storbyer med masser af fart på. Her er traditionerne dybt forankrede i historien, som fransk koloni samt spor af Vietnamkrigen. Vi starter i hovedstaden, Hanoi, sejler på Halong-bugten med de spektakulære klippesøjler, vi besøger den gamle kongeby Hué, den charmerende by Hoi An, og storbyen Ho Chi Minh, hvorfra vi også kører ud til Vietkongs Cu Chi-tunneler og Mekongflodens delta. Undervejs smager vi og tilbereder også nogle af landets kulinariske højdepunkter, som får smagsløgene til at juble.

Højdepunkter
✓ Rickshawtur gennem Hanoi
✓ Landsbybesøg og cykeltur på landet udenfor Hanoi
✓ Overnatning i junke på Ha Long bugten✓Cykeltur i Hue
✓ Madlavningskursus i Hoi An
✓ 2 dage med afslapning på 4 *strandhotel i Hoi A
✓ Vandukketeater i Ho Chi Minh
✓ Mekongdeltaet med både cykeltur, gårdbesøg og sejltur med lokale både
✓ Udflugt til Cu Chi-tunnelerne

 

 

 

 

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Afrejse fra Danmark
Vi flyver fra Danmark mod store oplevelser i Vietnam.

2. dag: Ankomst til Hanoi
Vi lander i den vietnamesiske hovedstads lufthavn og begiver os ind mod byen. Hanoi bærer præg af at være en af landets mest historierige byer, men også af at have blikket rettet mod fremtiden. Undervejs stopper vi ved Bun Cha Obama for at nyde et lækkert måltid med grillet svinekød og risnudlerne vermicelli. Denne ellers ydmyge ret blev verdensberømt i 2016, da den amerikanske præsident Barack Obama og tv kokken Antony Bourdain spiste den her.
Efter indkvartering på vores hotel begiver vi os ud i byen. Vi ser Hoan Kiem søen med øen Huan Kiem og det dramatiske tempel Ngoc Son samt et traditionelt vietnamesisk langhus. Vi oplever Hanois gamle bydel fra en cykelrickshaw, hvormed vi kommer tæt på den traditionelle, vietnamesiske arkitektur, byens historiske puls og ikke mindst vietnameserne.
Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, og om aftenen spiser vi den første vietnamesiske middag sammen på en nærliggende restaurant.

3. dag: Hanoi og tur på landet
I dag skal vi opleve det traditionelle landsbyliv i Vietnam uden for storbyen Hanoi. Fra morgenstunden kører vi mod landsbyen Duong Lam. Vi skifter bussen ud med cyklen og oplever på tætteste hold, hvordan de lokale arbejder på marken og dyrker deres afgrøder. Vi når frem til den gamle landsby Mong Phu, hvor vi skal smage på de lokale specialiteter, besøge templer, pagoder, byens fælleshus og spise frokost i et af de 400 år gamle huse.
Efter frokost tager vi tilbage til Hanoi. Her ser vi det smukke Litteraturtempel, som er bygget til ære for den kinesiske filosof Kungfutse. Herefter går turen til vores hotel Resten af dagen er til fri disposition. Vores rejseleder kommer gerne med forslag til
spisesteder.

4. dag: Hanoi Ha Long bugten
En dejlig køretur gennem det fredelige og frodige landskab fører os til Ha Long
bugten. Vi går ombord på vores skib, der nu skal være vores hjem. Efter indkvartering i vores kahytter, bydes vi velkommen af skibets besætning og snart er det tid til at nyde det første måltid ombord. Imens sejler vi ud på den smukkest tænkelige bugt, der i 1994 som det første sted i Vietnam kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Ha Long bugten er som et øhav med cirka 2.000 høje, slanke kalkstensformationer, der som i et eventyr rejser sig op af og genspejler sig i det smaragdblå hav.
Vi oplever også Lan Ha bugten, der har hvide, paradisiske strande og 400 øer. Ombord på skibet nyder vi livet, mens det ene majestætiske scenarie afløser det andet. Om aftenen kastes ankeret. Måske kan det friste at svømme en tur, hoppe i skibets jacuzzi, fiske efter blæksprutter eller måske tage et enkelt madlavning skursus, hvor du lærer at lave ”Ca Thinh" ruller.
Vi nyder middagen og det smukke landskab under stjernerne.

5. dag: Sejlads på Ha Long bugten Hanoi
Har man lyst, kan man starte morgenen på dækket med et lille kursus i Tai chi, mens solen sender de første stråler over Ha Long bugten. Denne dag besøger vi en af de flydende fiskerlandsbyer og havnen Gia Luan, hvorfra vi køres til bugtens største ø, Cat Ba. Her venter et flot landskab og grotten Trung Tr ang med fascinerende drypsten, der er skabt over millioner af år. På
skibet serveres brunch, mens vi sejler tilbage mod fastlandet, hvor vi kører til vores hotel i Hanoi. Resten af dagen er på der tid på egen hånd. Vores rejseleder er altid behjælpelig med at anbefale en restaurant og komme med ideer til flere skønne rejseoplevelser i Hanoi.

6. dag: Hanoi Hue Kongeby
Vi står tidligt op og kører til Hanois lufthavn, hvorfra vi flyver til Hué i det centrale Vietnam. Byen ligger, hvor Vietnam er smallest, og ud mod Det Kinesiske Hav. Hué var i 1800 tallet Vietnams hovedstad under Nguyen dynastiet. Vi starter med at besøge Kongebyen, der var residens for de kongelige familier fra 1802 til 1945. Området fortæller om landets historie og traditioner, og vi ser den storslåede arkitektur i form af paladser, templer og haver. Her udspilledes i 1968 den berømte Tet offensiv.
Vietnamesiske markeder er et under af dufte, farver og alle mulige eksotiske indtryk, og det skal vi naturligvis også opleve, hvilket vi gør i dag på markedet Dong Ba. Eftermiddagen er på egen hånd. Vi overnatter i Hué.

7. dag: Hué byrundtur cykeltur i landsbyen Thanh Toan
Vi sejler en m orgentur på Duftenes Flod, der fredfyldt løber gennem det grønne bakkelandskab. Undervejs ser vi den smukke Thien Mu pagode samt de store mausoleer for kongerne Tu Duc og Khai Dinh. Området omkring Hué er spækket med landsbyer, og det er oplagt at opleve dem i cykelhøjde. Det gør vi, og vi besøger landsbyerne og ser bambusplantager, den overdækkede bro Thanh Toan, markedet Sam og endelig Thoung Lam pagoden. Turen foregår i roligt tempo på en meget flad rute. Vi overnatter igen i Hué.

8. dag: Hué – Da Nang – Hoi An
Vi lægger Hué bag os og kører den meget flotte tur langs kysten, over bjergene og Hai Van passet til Hoi An. Undervejs stopper vi ved den bedårende kystby Lang Co og i Da Nang, hvor vi besøger museet Cham, der huser en af verdens fineste samlinger af skulpturer og kun st fra Cham kulturen. Vi er fremme i Hoi An om eftermiddagen. Byen der er kendt for sin charme, er på UNESCO’s verdensarvsliste takket være den gamle bydel med huse af vietnamesisk, men også kinesisk og japansk oprindelse, hvilket giver et usædvanligt betagende bybillede. Efter indkvartering er der tid på egen hånd.

9. dag: Hoi An madlavning byrundtur
I dag skal vi på madlavningskursus for at blive klogere på de ingredienser og krydderier/urter, der giver den velkendte gode vietnamesiske smag. Ud over vi i dag lærer at forberede maden og efterfølgende nyde specialiteterne til frokost, byder kurset på en tur til det lokale farverige marked i Hoi An. Vores lokale guide fortæller om ingredienserne, mens der handles ind til dagen kursus. Vi sejler derefter til kokkeskolen, som ligger smukt placeret ved Thu Bon flodens bred. Efter vi har nydt vores egen veltilberedte frokost, skal vi se nærmere på Hoi An.
Vi besøger byens berømte lanterneværksted og lærer, hvordan man selv kan skabe en lanterne, ligesom vi naturligvis skal se på den gamle bydel og selv opleve, hvorfor den er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Undervejs besøger vi desuden det mest kendte gamle handelshus Tan Ky, den kinesiske samlingshal Phuc Kien og den 400 år gamle, overdækkede japanske bro.
Efter byrundturen nyder vi en fredelig sejltur på floden hvorefter, der er tid på egen hånd i den gamle bydel. Vi overnatter igen i Hoi An.

10. og 11. dag: Tid til afslapning
Disse to dage er uden program. Måske har du lyst til at nyde strandlivet eller hotellets indbydende pool. Måske frister den gamle bydel, hvor der findes mange skønne udendørs restauranter og farverige butikker, hvor der sælges vietnamesiske lamper, silketørklæder og vietnamesisk kunsthåndværk. Har du lyst til at få skræddersyet tøj med hjem, er der mulighed for det også. Det bestilte tøj leveres næste dag på hotellet. Du er altid velkommen til at snakke med vores rejleder om ideer til nye eventyr i Hoi An. Overnatning i Hoi An.

12. dag: Hoi An Da Nang Ho Chi Minh
Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen i Da Nang, hvorfra vi flyver til Ho Chi Minh. Byen,
der tidligere hed Saigon, blev i 1976 omdøbt og opkaldt efter landsfaderen Ho Chi Minh. Ofte vil man dog opleve, at også lokale stadig kalder byen for Saigon. Her møder vi den moderne storby, med en skyline af storslåede højhuse og ca. 9 millioner indbyggere. Det betyder dog ikke, at byen har mistet sin sjæl, den finder vi i den indre by. Vi kører til vores hotel og indkvarteres. Om aftenen oplever vi et farverigt vanddukketeater, der er en meget traditionel forestilling med dansende trædukker og folkemusik. Vi overnatter i Ho Chi Minh.

13. dag: Sejl og cykeltur i Mekong deltaet
I dag skal vi på udflugt til Mekongdeltaet. Vejen fører os mod syd, ud på landet og gennem et af Vietnams vigtigste landbrugsområder, hvor der dyrkes ris og andre afgrøder, der nyder godt af vandet fra den store Mekongflod. Floden har fra sit udspring i Kina passeret fem lande og ca. 5.000 km, til den når deltaet og løber ud i Det Kinesiske Hav.
Efter ankomst til deltaet skifter vi bussen ud med en båd for at opleve det hektiske og meget farverige liv, der foregår ved og på floden. Vi går i land på en lille ø og cykler nu videre herfra til en mindre lokal gård. Vi ser, hvordan ris bliver til risbrændevin tilsat slanger og hvordan Suong Sam, en lokal plante bruges i desserter. Vi nyder en lokal frokost i deltaet inden turen går med Sampan, en lille træbåd, gennem små frodige kanaler tilbage til den store Mekong River. Om eftermiddagen kører vi tilbage til Ho Chi Minh, hvor vi igen overnatter.

14. dag: Cu Chi tunnelerne
Tidligt om morgenen kører vi ud af Ho Chi Minh mod vores mål Cu Chi tunnellerne og det enormt netværk af tunneller, der blev udgravet af Viet Cong under vietnamkrigen. Først var det for at beskytte den lille guerillahær mod angreb fra bl.a. helikoptere, men siden blev det et omfattende netværk af tunneller, der strakte sig fra Ho Chi Minh til Cambodja. Amerikanere, der angreb, blev ofte fanget i de mange fælder, som Viet Cong også havde konstrueret. Der er mulighed for at komme ned i og selv opleve, hvordan livet blev levet under jorden. På vej tilbage til vores hotel i Ho Chi Minh, stopper vi ved det sted, hvor et amerikansk fly af typen C 5 den 4. april 1975 styrtede ned under en nødlanding ved flyvebasen Ta n Son Nhut. Det er vores sidste aften i Vietnam, og derfor er der booket bord til en fælles middag på en skøn restaurant i byen.

15. dag: Byrundtur - hjemrejse
Formiddagen er til fri disposition.
Om eftermiddagen er det tid til at se nogle af de helt store seværdigheder. Vi ser det flotte postkontor, der er tegnet af selveste Gustave Eiffel, og hvis udsmykning fortæller om byens historie. Vi kommer også forbi katedralen, Notre Dame, der blev by gget i årene 1877 1883, og som stadig er en vigtig kirke for Ho Chi Minhs katolikker, ligesom vi skal til Genforeningspaladset, det tidligere præsidentpalads, og besøge et farverigt marked i China t own. Sidst på dagen kører vi til lufthavnen. Her venter vores fly, og vi påbegynder hjemrejsen efter nogle spændende og mindeværdige dage i Vietnam.

16.dag: Hjemkomst
Vi lander igen i Danmark med bagagen fuld af fantastiske oplevelser.

Flytider

12.20  06.20   København - Singapore 28.oktober
09.15  11.30    Singapore - Hanoi 29.oktober

19.50  22.55    Ho Chi Minh City - Singapore 11.november
00.30 06.35    Singapore - København  12.november

Der er mulighed for at tilkøbe indenrigsfly fra Aarhus Lufthavn:
06.45  07.20    Aarhus - København  28.oktober
09.05  09.45    København - Aarhus 12.november

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.